• Grøn facade i Paris
    Grøn facade i Paris
  • Grøn Facade Miljøagenturet i Kbh.
    Grøn Facade Miljøagenturet i Kbh.
  • Grønne tage i BO 01
    Grønne tage i BO 01
  • Afledning af regnvand i BO 01
    Afledning af regnvand i BO 01
  • Bed Zed p-pladser dimensioneret efter bilernes størrelser
    Bed Zed p-pladser dimensioneret efter bilernes størrelser
  • Indendørs offentligt byrum i New York
    Indendørs offentligt byrum i New York
  • Broadway med plads til mennesker og biler
    Broadway med plads til mennesker og biler
  • Hudson River Park er indrettet efter ønske fra lokale neighbourhoods
    Hudson River Park er indrettet efter ønske fra lokale neighbourhoods
  • Her spiller kommende basketstjerner
    Her spiller kommende basketstjerner

Bæredygtighed

Miljømæssig bæredygtighed

Miljømæssig bæredygtighed er ikke kun CO2-neutrale bygninger, eller energiklasse 1-bygninger. Dette er to blandt mange elementer der kan arbejdes med. En bebyggelsesplacering, orientering, højder og tætheder kan være mindst lige så afgørende. Kan man genanvende en bygning frem for at bygge nyt, spares mange ressourcer.

Bebyggelsens udformning og materialevalg er vigtige. Særligt hvis man tænker i vugge til vugge-tanker. Mange af vore livsvigtige grundstoffer er en mangelvare og vil være opbrugte om få år. Derfor er det vigtigt at tænke i muligheder for genanvendelse af materialer - helst i en sådan form, at materialet er lige så anvendeligt, som det var før.

I en bebyggelse kan man integrere mange bæredygtige elementer. Vi er kun begyndt at se det i Danmark. Grønne vægge (inde og ude) og grønne tage har betydning for klimaet og kan fx. reducere en bygnings energiforbrug til køling. Grønne tage kan forlænge tagenes levetid. Grønne tage kan sammen med udformning af forsinkelsesbassinner i uderarealerne medvirke til at reducere gener ved store nedbørsmængder, og efter en rensning kan en del af vandet ledes tilbage til grundvandet, som også er en truet ressource. Grønne tage og en bevidst strategi for overfladeafledning af regnvand kan bl.a. studeres i BO01 i Malmø.

Energi fra solfangere, solceller og vindmøller integreret i bygningsdesignet er også på vej til at blive realistiske at anvende.

Transport er et vigtigt element, når man taler bæredygtighed. Transport forbruger ca. 40% af vores energiforbrug. Så en reduktion af transportforbruget har stor betydning. Det handler derfor om at være opmærksom på, hvorfra materialer transporteres - skal det være fra Kina, hvis vi har ressourcer tættere på? Det handler også om vores vaner. Skal vi nødvendigvis eje vores biler selv, eller kunne man tænke sig en højere grad af delebils-ejerskab integreret i boligområder? Det er fx. sket i BedZed i London, hvor det er obligatorisk at være medlem af en delebilsklub, hvilket har reduceret bilejerskabet markant, ligesom antallet af kørte kilometer er faldet. En anden sideeffekt af dette er, at hvis vi kender bilerne, som skal parkere på vore p-pladser, kan vi reducere p-pladsernes størrelse svarende til det faktiske behov, og derved reducere det belagte areal på ejendommen.

I Danmark må vi ikke bevidst handle med bebyggelsesprocenter. I New York er det en del af en offentlig kendt politik, at en bygherre, der får lidt ekstra, også skal give noget tilbage til byen. Det kan være i form af at udforme et 'privately owned public space'. Der findes et meget detaljeret katalog, som bygherrer kan studere forud for, at de beslutter, om de ønsker sig en højere B%, så de kan vurdere, om det giver mening for dem. I Danmark har kommunerne med planloven i hånden mulighed for at opfordre bygherrer til at indgå frivillige udbygningsaftaler. Det skal omfatte infrastrukturanlæg, men friarealer indgår også i den kategori. Udbygningsaftaler bliver mere og mere udbredte at anvende i kommunernes planlægning.

Social bæredygtighed

Hvilken anvendelse, der muliggøres i en bebyggelse eller i et område kan få afgørende betydning for begrebet social bæredygtighed. Her kan der være fokus på at skabe muligheder for at mennesker kan mødes, og sociale relationer kan udvikles. Det handler derfor om at skabe rum, som er rare at opholde sig i både ude og inde. At skabe trygge kvarterer og at sikre, at områderne er tilgængelige for handicappede. Rum må gerne inspirere til aktivitet, mens andre rum blot er til at se på eller passere igennem.

I New York har man bevidst arbejdet med at etablere socialt ansvarlige neighbourhoods, hvor beboerne i et kvarter skal tilplante og passe friarealerne i kvarteret. Det kan være alt fra mindre parker til små 'jordhuller' omkring træer. Hvor det fungerer, giver det et mere frodigt kvarter at færdes i, en rar stemning og noget for beboerne at mødes om.

Midlertidighed og foranderlighed er vigtige elementer at arbejde med, når det handler om mennesker. Vi gider sjældent det samme særligt længe ad gangen. Derfor er det interessant at se, hvordan man i New York arbejder med at etablere midlertidige opholdsarealer på gader, hvor halvdelen af vejbanen er inddraget. Dem har New Yorkerne virkelig taget til sig.

Økonomisk bæredygtighed

Hvis ikke et projekt er økonomisk bæredygtigt, vil det ikke blive realiseret. Derfor er det vigtigt at sikre, at de valg, der træffes under idéfasen og projektudvikling, fører frem til økonomisk bæredygtige forslag. Særlige bæredygtighedselementer, som indgår i projektet, kan være med til at gøre et projekt dyrere i anlæg, men billigere i drift. Der findes også elementer, som ikke koster noget, men som kan gavne projektet både på kort og lang sigt.